Næstekærlighed og sund fornuft er hinandens forudsætninger!
Det følgende er et forsøg på at give et eksempel på hvorledes en analysetime kunne foregå:
Analysanden (As) kommer ind på kontoret og sætter sig i stolen overfor Analytikeren
As: Der er noget der piner mig, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal få det sagt.
A: Kunne du forklare mig hvad problemet er ?
As: Ja, jeg ved jo, at vi har talt om, at det er vigtigt, at jeg kommer frem med alt, hvad jeg
synes er vigtigt, men jeg er noget nervøs, for at sætte alt det over styr som vi har nået
sammen.
A: Hvordan skulle det kunne ske ?
As: Ved at du opgiver mig og afbryder analysen. Du må forstå, at jeg godt er klar over, hvor
meget din hjælp har
betydet for mig, jeg føler nærmest at mit liv og fremtid ligger i dine
hænder. Hvis også dette forsøg på at overvinde mine problemer mislykkedes, så ved jeg
virkelig ikke, hvad jeg skal gøre.
A: Jo, men som du selv har været inde på, så kan alle emner tages op i en analyse, så længe
det er seriøst.
As: Jo, men jeg vil nødig virke utilfreds eller utaknemmelig.
A: Har vi mulighed for at komme videre uden at diskutere det ?
As: Ja, det er jo det, jeg har prøvet de sidste par gange, men jeg må jo nok se i øjnene, at jeg
ikke kommer uden om det, da det generer mig mere og mere.
A: Ja, og ?
As holder en pause for ligesom at tage tilløb.
As: Ja, det forholder sig jo sådan, at jeg på det sidste har syntes, at jeg får flere
og flere fjendtlige følelser over for
dig.
A: Over for mig ?
As: Ja, i starten var det kun en svag irritation, men nu synes jeg, at det er vokset til en stærk
vrede. Ja, jeg kan
nærmest føle et had, når jeg tænker på dig.
A: Kunne du begrunde det nærmere ?
As: Ja, som jeg allerede har sagt , er jeg jo godt klar over, at du har hjulpet mig, men på den
anden side, kan jeg ind
imellem godt føle mig nærmest umyndiggjort.
A: Umyndiggjort ?
As: Ja, det er som om, at alt hvad jeg vil gøre ikke er godt nok, før du har kontrolleret det ,og
sagt god for det.
Ja, du må have mig undskyldt, men ind imellem synes jeg, at du virker
arrogant og nedladende, på den måde du vurderer alt hvad jeg siger.
A
som sædvanligt.
A: Mmmmmm, er jeg den eneste, hvor du har følt det sådan ?
As: Nej; egentlig ikke
A: Kunne du komme med et eksempel ?
As: Jeg har det nok på samme måde med min direktør. Han har en mani med at gå
en runde på min arbejdsplads "for at følge med i
hvad der sker", som han
siger.
A: Og det genere dig ?
As: Ja, for han stiller sig altid lige bag ved en, og du ved hvordan det føles.
A: Måske, hvordan føler du det ?
As: Jo, som sagt, som om at man bliver kontrolleret, og at han ikke har nogen tillid til en.
Det
kan gøre mig
nervøs, men jeg oplever også en stærk vrede bruse op i mig.
A: Har du prøvet at forklare ham det ?
As: Nej det ville der aldrig komme noget godt ud af.
A: Kan du give andre eksempler ?
As: Ja, idet hele taget har jeg det nok svært med at blive kontrolleret. Det var det samme i
folkeskolen, og så min far
han kunne gøre mig fuldstændig rasende.
A: Din far ?
As: Ja, han havde det med altid lige at komme forbi, du ved, med den der vurderende mine, og
lade en kritisk
bemærkning falde.
A: Og det kunne gøre dig rasende ?
As: Ja, det var møg irreterende, altid var der noget han kunne nedgøre. Nåh, det er jeg da
heldigvis fri for nu, fred være
med ham.
A: Fortalte du ham, hvordan du oplevede hans kritik ?
As: Nej, jo, ind imellem eksploderede man jo, og så fik man sagt, hvad man syntes om ham.
A: Hvordan reagerede han på det ?
As: Ja, det fandt han sig sgu ikke i. Så blev man smidt i seng uden aftensmad.
A: Hvordan har du det med det ?
As: Ja, jeg var jo rasende og syntes at det var uretfærdigt, men man lærte jo at det ikke kan
betale sig at svare igen.
A: "Det kan ikke betale sig at svare igen " ?
As: Ja.
A: Er det også sådan du har det med din direktør ?
As: Ja, han ville da ikke finde sig i, at man sagde ham et par sandheder.
A: Har din direktør sagt at han var utilfreds med dit arbejde ?
As: Nej, egentlig ikke.
A: Har du nogen grund til at tro det ?
As: Næh, nu du siger det, kan det da godt være at jeg overreagere.
A: Kunne du afklare det ?
As: Tja, jeg kunne jo spørge, om der var noget, han var utilfreds med, inden jeg for
op i en spids.
A: Ja, det var da en mulighed; men hvordan har du det nu med den vrede du følte
over for mig
As: Den er helt væk nu. Den var helt fejlplaceret, det kan jeg godt se. Jeg ved ikke hvad der
gik af mig.
A: Kan du huske at vi har talt om trossætningernes betydning ?
As: Ja.
A: Kan man sige at du har dannet en trossætning som :"Det kan ikke betale sig at svare igen" ?
As: Joh.
A: Eller formuleret på en anden måde :" Man kan lige så godt finde sig i det, for man kan
alligevel ikke ændre
noget" ?
As: Lige præcis ! Det er det der kan gøre mig rasende. Sådan var det mellem min far og mig.
Men jeg kan godt se nu, at det er absurd at tro, at det er sådan i alle forhold.
..
, .